Artikler > Sprogets musikalske oprindelse

Sprogets musikalske oprindelse. 

Sprog og sang har mange fælles elementer i børns udvikling. Sprogets musikalske oprindelse høres tydeligt fra de første pludrelyde og tonale eksperimenter frem til sprogdannelsen med de geografisk bestemte dialekter, hvor selve dialektens melodi tilegnes som en grundlæggende bestanddel af det enkelte barns sprogdannelse.
Når børn tilegner sig sprog er det en kombination af de enkelte lydsammensætninger i orddannelsen og den melodi – dialekt - som forældre og det omgivende miljø bruger. Efterligning er det bærende element og det høres tydeligt, at ordrytme og sprogmelodi er lige så vigtige for barnet som selve mund- og tungestillingen i udtalen.
At lære ved hjælp at tone og rytme gør det lettere at huske ord og ordsammensætninger i selve lærerprocessen. Vores barndoms remser sidder stadig og de fleste voksne er også i stand til at gengive et større eller mindre sangrepertoire på erindringen. Ordsammensætninger man lærer på tone og rytme sidder bedre fast i hukommelsen.
Når børn tilegner sig sprog bygger det på en efterligning af miljøet. Omgivelsernes ordvalg, dialekt og gestikulation – sprogets motoriske oprindelse – indgår som komplekse elementer i barnets begrebsdannelsesproces. Gentagelse er også en væsentlig faktor for al form for automatisering af det tillærte.
Både sprog og sang er kommunikationsformer og udtryksformer mellem mennesker, og for barnet er de to udtryksformer ligeværdige : i barnets kommunikerende spontan- og udråbssang leges med lyde, tonehøjde, rytme eller ord og sætninger, og der er en uprioriteret, glidende overgang fra tonesprog til talesprog. Vi kan opleve barnet  blande sungne og sagte sætninger til os, hvor indholdet i kommunikeres i en ligeværdig blanding af udtryksformerne.
Alle udtryksformer : sproglige, musikalske, motoriske og genstandsrettede  åbner muligheder i barnets liv. Jo flere udtryksformer et barn kender til des flere muligheder for kommunikation vil barnet kunne lære at beherske. Barnet vil altid vælge til, men miljøet er afgørende om muligheden foreligger. Barnet vil se ethvert valg som en nødvendighed, men hvis miljøet ikke betragter den pågældende udtryksform som en nødvendighed vil udtrykket forsvinde for barnet.
Det talte sprog betragtes som en social nødvendighed og bliver brugt og udviklet. Sang og musik er i visse miljøer rundt i verden en social nødvendighed , men ikke alle steder bliver det brugt og dermed stivner det og udvikles ikke: Vi voksne kan falde i svime over at se små afrikanske børns rytme- og danseevner, men på samme måde vil disse børns forældre sikkert falde i svime over at se, hvad vores børn kan på en computer : børn videreudvikler de udtryksformer, som de oplever deres omgivende miljø sætter som værdinorm.
Der er ingen kommunikerende værdi i sang og musik som mellemmenneskelig social faktor – kun en reproducerende og en kunstnerisk, kulturel værdi og dermed visner de fleste børns medfødte ( Bertil Sundin ) musikalsk skabende evner i takt med omgivelsernes formkrav.

For barnet går det sociale element foran det reproduktive og reproduktion af sange eller musik får først reel værdi for barnet, hvis den sociale faktor er med : at være en del af en børnegruppe ved at beherske de samme rim og remser eller mediesangtekster; at se far blive glad  - fordi bedstemor bliver glad, hvis man kan synge alle versene i : ”Jeg ved en lærke rede”  som treårig.
Eller at have set et større barn, man ser op til, lave noget avanceret på et klaver og så øve sig i det fordi ens forbillede kan.
De fleste voksnes forståelse af musik og sang indsnævrer sig til forståelsen af en færdig form, man kan lytte til eller gengive - som en uforanderlig størrelse man enten teknisk behersker at reproducere i spil eller sang eller formår at lytte til. En sang eller et stykke musik opfattes som  noget statisk og hver gang enslydende uden hensyn til sammenhængen musikken bliver brugt i og uden den sociale dimension.
Mennesket forholdes til produktet musik og sjældent eller aldrig omvendt på vore breddegrader.
Den gensidigt kommunikerende udtryksform som musik også kan have hindres nok blandt andet gennem vores oftest ensidige kategorisering af musikbegrebet som kunst, og at der i ordet kunst kan ligge en spændetrøje, der uvilkårligt signalere at kun ganske få behersker udtryk på det pågældende sprog og der igennem  at alle andre må nøjes med indtryk fra det.
Den traditionelle forståelse af musik som fast form, kan inddeles i : begyndelse, forløb og afslutning. Voksne på vore breddegrader tænker meget i afslutninger, hvor børn meget mere tænker i begyndelser : Vi voksne skal have lavet et stykke arbejde og kigger på klokken om vi kan nå det indenfor vores mere eller mindre definerede tidsramme - børn går i gang med at lege og når legen ikke holder længere slutter den – Vi  voksne konstaterer at sangen  har 4 vers og hvad skal vi så lave bagefter, for enten skal vi tage en ny sang (den samme igen er utænkeligt ! ) eller også skal vi lave noget andet -  børn går i gang med at råbe eller synge og når samværet omkring råbet eller sangforløbet ikke er bæredygtigt mere slutter det – og er der voksne tilstede slutter det hellere før end siden, hvis de voksne skal bestemme !
Børns og voksnes forskellige  tilgang til musikken ( og livet ) kan betyde at grundlaget for selve den musikalsk skabende proces hos barnet har svære vilkår og de første sten til  barrierer kan komme tidligt i opvæksten : 
Hvis barnet i sang beder om f.eks. mælken ved middagsbordet og oftest oplever et talt svar, bliver det  nemt en rettesnor for hvor værdierne i hvert fald ikke ligger i barnets miljø.
Al skabende virksomhed bygger på evnen til at jonglere med de færdigheder man er i besiddelse af på det pågældende tidspunkt. Enhver form for ny viden og erfaring kan være med til at tilføre nye dimensioner som kan vælges til eller fra i den pågældende skabelsesproces.

At eksperimentere – at lege med muligheder – at træde vande i kaos og ud af dette vælge retning og undertiden skifte retning - er tilstanden i den skabende proces – og i livet. En rejse hvor landskabet ikke er der, men opstår om det næste hjørne eller bag den næste bakketop og dermed først eksisterer undervejs i processen. Den røde tråd, som vi voksne så gerne vil følge fremad eksisterer kun bagud og den træder først helt tydeligt frem når noget er skabt : en sætning, en sang, et billede, en dans, et venskab – et liv.
At afprøve muligheder og mærke i sig selv hvad der bærer igennem, at sætte enkelt elementer sammen til lige det, der er en helhed for individet i situationen, at skille elementerne ad igen og sætte dem sammen på nye måder, at vende tilbage til noget der alligevel duede når andet blev ændret  – og ikke mindst : at være i nuet i det umiddelbare rum - uden forsikring eller fordom, uden tanke for afslutning – at være.
At vove, at miste fodfæste for en stund, men ikke vende om.
At skabe alene – at skabe med andre. En bevidsthedstilstand udenfor tid og rum i nuet.
Denne evne til fordomsfrit at slippe tid og rum har børn og den evne kan voksne genvinde og hjælpe børn til at fastholde – evnen til at leve.
Hvis vi voksne betragter den musikalske sprogudvikling som udtryksform på lige fod med den sproglige udviklings udtryksform som en social nødvendighed og giver børnene rum og ikke mindst respons på en fordomsfri måde hvor det musikalske sprog i højere grad betragtes fra en social synsvinkel og i mindre  grad fra en kunstnerisk, vil der i højere grad kunne opstå en musikalsk dialog hvor musikalske eksperimenter ikke alene er legale, men vil kunne udvikle sig til et bredt spektrum af muligheder både i form af sang dans og spil, hvor der ikke er noget der er forkert, men noget der i kraft af at blive brugt udvikler sig i takt med de enkelte børns egne krav til proces og produkt, og her kan musikken som kunstart få en meget stor berettigelse : Når børn og voksne når et stadie i egen musikalske skaberbane, hvor eget udtryk er lige så værdifuldt som stor musikalsk kunst – klassisk som rytmisk - vil tilgangen denne kunst ikke være handlingslammende, men inspirerende og befordrende for den enkeltes indtryk og dermed også eget udtryk.
Den normdannende tilgang til kunst kan have to yderpunkter : ”se kære barn sådan er rigtig musik.” eller : ”nej hvor en fed måde at sætte toner sammen på. Sådan har jeg aldrig tænkt det, det må jeg også prøve at lege med.”
Når man har set eller hørt nogen, der har øvet sig længere kan de selvfølgelig mere og så er der jo også noget at gå i gang med.
Er man 2 ½  år og har hørt større børn synge en mediesang, skal det naturligvis også afprøves.
Hundredvis af nye sætninger opstår hver dag og hundredvis af nye sange opstår. Sætningerne hører vi og svarer på. Sangene hører vi måske, men svarer sjældent på, og får man ikke svar så opgiver man.
Har du talt med dit barn i dag ?
Har du sunget med dit barn i dag ?
Eller
Har dit barn sunget med dig i dag ?

Michael Madsen ©  2001

 
 
Sprogets musikalske oprindelse

Fra eksperimenter til musik

Indfaldsvinkler til at komme i gang med at lave sange med børn

Hvordan får man skabt et miljø hvor børn laver sange selv

Sproget spræller

Mellem oplevelse og læring

Tilgange til forståelse af rytme og periodefornemmelse


   

 


MICHAEL MADSEN - EMBORGVEJ 63, BOES - 8660 SKANDERBORG - +45 8788 5200 - +45 2212 7373

Print denne side